Pleje

Bergsøe smykker er håndlavede af ædle metaller, ædelstene og perler. Smykkerne kan bruges hver dag og kan holde en livstid, hvis du passer godt på det.
Sådan giver du dine smykker et langt liv:
  • Fjern dine smykker, før du vasker hænder, går i seng eller går i bad
  • Undgå kemikalier fra kosmetiske produkter som parfume, hår- og skønhedsprodukter på dine smykker. Tag dine smykker på som det sidste i din rutine.
  • Fjern dine smykker, før du deltager i aktiviteter, hvor dine smykker kan blive udsat for slag og ridser
  • Når du ikke har dine smykker på bør du lægge  dem i separate æsker, for at undgå ridser.

Sådan rengøres og vedligeholdes dine smykker:

Når du bærer dine smykker ofte, kan de blive oxyderede og plettede og vil i sidste ende have behov for at få genskabt deres glans.

  • Polér smykkerne med en tør og ren pudseklud.

  • På smykker med diamanter kan du bruge en blød børste og varmt sæbevand. Skyl derefter i varmt vand og tør med en blød klud. 

  • Perler, koraller og læder er af organisk materiale og meget følsomme over for kemikalier i sæbe og skønhedsprodukter. Brug kun en blød klud til at rense dine perler og læder. Læder bliver slidt og skal med tiden udskiftes. 

Vi tilbyder naturligvis professionel rengøring og vedligeholdelse af alle Bergsøe smykker og anbefaler, at få  tjekket dine smykker ca. en gang om året. 

Især hvis smykket har fattet ædelstene, skal fatninger eftertjekkes. 

Du er altid velkommen til at kigge forbi vores Pavillon og aflevere dine smykker til rengøring og check.

For mere information eller spørgsmål, kontakt os på

mail@bergsoe.dk